Jeg var i sommerhus med et par veninder hen over påsken, og havde meldt mig frivilligt til at tage kage med. Og da metrologerne havde lovet helt op mod 20 grader og fuld solskind, så skulle da der en jordbærtærte til! Vi skulle egentlig have været seks mennesker, så jeg lavede rigeligt med kage, men da tre så melder fra på dagen, var der pludselig rigtig meget kage bare til os – Men altså, det er jo ikke noget at brokke sig over ;-)

Jordbærtærten er en sand sommerklassiker, som de fleste kan lide. Her har den fået et lille twist og er blevet lavet til en kage i stedet for. Den har stadig mørdejsbund og mazarinmasse, men i stedet for vaniljecreme har den en frisk citronmousse og i stedet for jordbærgelé på toppen, har den et lag jordbærfyld under citronmoussen. Den klassiske mazarinmasse er skiftet ud med pistaciemazarin.

Kagen her er kraftigt inspireret af Sines moderne jordbægkage, fra Cupcakes by Sine, som kan findes her. Hun er rigtig dygtig og laver en masse lækre kager, så jeg synes, at I skal tjekke hende ud.

Mørdejsbund

Ingredienser

300 g hvedemel
100 g sukker
150 g smør
1 æg
Vaniljesukker

Fremgangsmåde

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør den inditl dejen kun ligebegynder at samle sig.
Pak dejen ind i noget folie og læg den på køl i en time.

Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
På et meldækket bord rulles dejen ud, til den er et par millimeter tyk. 
For en springform på 20 centimeter med bagepapir og skær et stykke af mørdejen ud i en cirkel på 20 centimeter. Læg det på springformens bund sæt så siden på. Stil formen i ovnen i 7 minutter. I mens laves mazarinfyldet.

Det er en forholdvis stor potion mørdej, men den er svær at lave mindre på grund af ægget. Resterne kan sagtens fryses ned, så er der til en hurtig tærte en anden gang.

Pistaciemazarin

Ingredienser

80 g pistaciemasse
20 g revet marcipan
1 æg
50 g sukker
70 g blødt smør 
1/4 tsk salt

Fremgangsmåde

Pisk alle ingredienserne sammen i en skål indtil det samler sig til en ensartet masse.
Når mørdejen har været i ovnen i 7 minutter, tages den ud og mazarinmassen hældes på. Stil kagen tilbage i ovnen og bag den yderligere 15 minutter, eller indtil mazarinmassen er fast. 
Stil kagen på køl og lad den køle af, før jordbærfyldet påbegyndes.

Jordbærfyld

Ingredienser

4 blade husblas
400 g frosne jordbær
2 spsk vand
2 spsk sukker
Lidt citronsaft
1 spsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

Start med at lægge husblas i blød i rigeligt med koldt vand.
I en gryde koges jordbær, sukker, vand, citronsaft og vaniljesukker indtil jordbærerne er møre og kan mosesmed bagsiden af en ske, det tager cirka 10 minutter.
Med en stavblender, blendes jordbærerne til puré. Vrid husblassen og kom den i jordbærpuréen.
Tag kagen ud af køleskabet og hæld puréen over. Stil kagen på frys og lad den stå der i mindst 4 timer, før citronmoussen påbegyndes.

Citronmousse

Ingredienser

8 blade husblas
Saft og skal fra 8 citroner
220 g sukker
300 g skyr
5 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Start med at lægge husblas til udblødning i rigeligt med koldt vand.
I en gryde koges citronsaft, skal og sukker sammen i cirka 10 minutter. Tag gryen af varmen, vrid husblassen og rør den i citronsiruppen – Sørg for at al husblas er opløst!
Stil gryden til side og lad siruppen nå fingertemperatur.
Pisk fløden til let skum og vend halvdelen af det sammen med skyren. Hæld langsomt siruppen over skyr- og flødeblandingen og vend det sammen. Tilsæt resten af flødeskummet og vend det hele sammen.

Tag kagen ud af fryseren og befri den fra springformen. Beklæd en kagering på 22-23 cm med kageplast og bundenmed plastfolie, stramt, så moussen ikke kan løbe ud, stil kagenringen på en flad tallerken, skærebræt eller lignende og placer kagen i midten af kageringen.
Hæld moussen i en sprøjtepose og sprøjt mousse grundigt ned mellem kage og kagering. Hæld resten af moussen oven på kagen.
Stil kagen i fryseren i et par timer til den er frossen, gerne natten over.
Tag kagen ud af fryseren om morgnen og befri den fra kagering, kageplast og folie. Stil den på det ønskede serveringsfad og stil den på køl i et par timer, så den kan tø op.

Resten af steppene påbegyndes først lige inden kagen skal serveres.

Chokoladedryp

Ingredienser

100 ml fløde
100 g mørkchokolade

Fremgangsmåde

Smelt chokolade og fløde sammen over et vandbad. Når chokoladen er helt opløst, hældes ganachen over i en lille drypflaske/plastflake med tud på, og ganachen stilles på køl. 
Hvis ganachen skulle gå hen og skille, kan man altid forsøge at stavblende den sammen igen – Det lykkedes 9/10 af gangen, jeg taler af erfaring ;-) 

Kort inden kagen skal serveres, tages chokoladeganchen ud af køleskabet, og kagen pyntes.

Afpyntning

Ingredienser

Chokoladeganache til dryp
Chokoladeovertrukne jordbær

Fremgangsmåde

Tag kagen og chokoladeganachen ud af  køleskabet.
Dryp chokolade ned langs siden af kagen, ved at sætte en klat chokoladeganchen på kanten og trykke indtil den løber. Alt efter hvor meget tryk, man giver flasken, jo længere blive chokoladedryppet. Når der er dryp hele vejen rundt, fordeles resten af chokoladeganachen oven på kagen i cirkler tæt på hinanden. Hvis der ikke er helt nok, gør det ikke noget, at midten af kagen ikke er dækket.
Dyb nogle store jordbær i chokolade og placer dem oven på hinanden midt på kagen, sammen med nogle jordbær, der ikke er dyppet i chokolade.
Server kagen umiddelbart efter.

Skriv et svar