Står du og mangler en lagkage til et bryllup, en konfirmation, en barnedåb, en fødselsdag eller bare til en ganske almindelig lørdag, så er dette et vædlig godt bud. Lagkagen er forholdvis simpel at lave og tager ikke voldsom lang tid at lave – og så kan den tilmed laves et par dage i forvejen og bare smides i fryseren(vent dog lige med at pynte indtil den skal serveres.). Lagkagen består af chokoladebunde med hindbær- og hyldeblomstmousse. Det er en let og frisk kage, der passer godt til foråret og sommeren.

Jeg lavede disse lagkager til en konfirmation til nogle venner af familien. Det var en pige, der blev konfirmeret og ønsket var ‘en kage med noget lyserødt’ – Og det lykkedes egentlig meget godt. De frysetørrede hindbær fungerer ikke kun som pynt på toppen, men skjuler også en lille grim kant, som kommer, når man støber mousser i en springform, men jeg synes egentlig, at et fungerer meget godt, og giver kagerne et fint udtryk.

Når jeg laver lagkager til flere mennesker, bruger jeg stort set altid den samme opskrift på chokoladebunde, da de simpelthen er så lækre og svampede inde i en mousse kage. Opskriften er fra Frederikke Wærens og kan findes her. Det er en genial opskrift, og så er den også hurtig og bikse sammen, og den er derfor klart en af mine favoritopskrifter. 

Som sagt består kagen af chokoladebunde med hindbær- og hyldeblomstmousse, hvilket er en rigtig dejlig kombination. Den lidt syrlige hindbærmousse står godt til den sødere hyldeblomstmousse. Hvis hyldeblomst eller hindbær ikke lige er sagen er denne lagkage chokolade, citron og jordbær også et rigtig godt bud på en lækker lagkage.

Jeg håber, at nogen af jer får lyst til at forsøge sig med opskriften- Jeg er personligt selv ret pjattet med hindbær- og hyldeblomstmousse kombinationen.
– God bagelyst

Chokoladebund

Ingredienser

2 æg
200 g sukker
120 g smør, blødt
40 g kakaopulver
200 g hvedemel
1.5 dl mælk
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
1/2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 18 grader varmluft.
Pisk sukker og smør lyst, og pisk derefter æggene i et ad gangen. Sigt mel, kakao, salt, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål for sig selv.
Tilsæt skiftevis lidt af melblandingen og lidt af mælken, indtil alle ingredienserne er blandet sammen. Hæld dejen i en smurt springform på 24 cm og bag kagen i 25-30 minutter.
Lad kagen køle af i formen. Når kagen er helt kold påbegyndes hindbærmoussen.

Hindbærmousse

Ingredienser

3 blade husblas
300 g hindbær
50 g sukker
Citronsaft efter smag
1.6 dl piskefløde
80 g skyr

Fremgangsmåde

Start med at lægge husblas i koldt vand.
I en gryde koges hindbær, sukker, vaniljesukker og citronsaft op til bærerne er udkogt. Klem vandet fra husblassen og kom det i bærkompotten. Si massen for at komme af med kernernes fra hindbærrene og lad den derefter køle til den er fingervarm. 
Pisk fløden til en let skum og vend derefter forsigtigt skyr og flødeskum sammen. Vend fløde/skyr-blandingen sammen med bærkompotten lidt ad gangen(cirka 1/3 af gangen).

Befri chokoladebunden fra springformen og skær den i to lige tykke bunde. Beklæd springformen med kageplast og læg så den ene bund tilbage i. Fordel hindbærmoussen ud over og læg så den anden bund oven på. Giv bunden et let tryk, så moussen bliver fordelt ordentligt neden under, og der ikke opstår hulrum. Stil kagen i køleskabet i et par timer indtil moussen er sat. Påbegynd så hyldeblomstmoussen.

 

Hyldeblomstmousse

Ingredienser

6 blade husblas
4 dl hyldeblomstsagt
4 spsk. citronsaft
6.5 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Læg husblassen i blød i mindst 10 minutter. 
Kom hyldeblomstsaft og citronsaft i en gryde og lad det småkoge i et par minutter, før gryden tages af varmen. Vrid husblassen for vand og tilsæt det til hyldeblomstblandingen – Rør godt rundt, indtil al husblas er opløst. Stil blandingen til side og lad det køle indtil det er fingerlunt.
Pisk fløden til let skum og vend det lidt ad gangen sammen med hyldeblomstblandingen. Kom moussen i en sprøjtepose og gå så videre til samlingen.

Samling og afpyntning

Ingredienser

Tofarvede kys
(Opskrift kommer snart)
Friske hindbær
Frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

Tag kagen ud af køleskabet og befri den fra springformen og kageplast. Find en springform, der er 2-3 cm større end den forrige og for denmed kageplast. Placér kagen i midten.
Med spørjteposen fordeles moussen forsigtigt ned langs siderne mellem kage og springform – Sørg for at der ikke komme nogle hulrum, ved at gøre det stille og roligt. Når siderne er dækket, hældes resten af moussen ud på toppen af kagen. Glat moussen lidt ud og stil den så på køl – Gerne natten over.

Når moussen har sat sig befries kagen fra springform og kageplast og placeres på det ønskede serveringsfad.
Pyntes kagen med marengskys bør de først pyntes umiddelbart før servering, da kyssene ellers vil suge væske til sig fra moussen.
Jeg pyntede mine kager af med tofarvede kys(opskrift kommer snart), friske hindbær og frysetørrede hindbær. 

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Anja

    Kan man lave bundene dagen før mousserne? Og skal den i så fald bare opbevares på køkkenbordet godt pakket ind eller bør den komme på køl?

Skriv et svar